Haaland løber med norsk pris for femte år i træk
Den norske målmager har igen opnået hæder i hjemlandet.
Erling Haaland har det med at overgå sig selv gang på gang.
Den norske målmager har vundet Gullballen, der uddeles til årets norske fodboldspiller. Det er intet mindre end femte gang på stribe, at Erling Haaland vinder prisen.
Manchester City-stjernen har også haft et formidabelt år, hvor han i seneste sæson blev topscorer i Premier League og var med til at sikre de blå fra Manchester deres fjerde ligatitel i træk.
På landsholdet gjorde Haaland sig også særdeles bemærket, da han overgik Jørgen Juves 90 år gamle målrekord, der i Erlings varetægt lyder på 38 mål i 39 kampe for det norske landshold.
– Jeg er meget stolt over at have vundet for femte gang. Jeg har haft et godt år, og jeg er særligt stolt over rekorden på landsholdet.
– Nu skal jeg bare score en masse mål, så rekorden får lov at stå i 100 år mere, siger Erling Haaland.
I denne sæson har Erling Haaland bidraget med 16 mål i 20 kampe for The Citizens i Premier League.