Eliteserien

Sørensen afslører: Ved, at der har været interesse før

Elias Sørensen er ny mand i norsk fodbold, efter at han har skrevet under med Vålerenga.

Elias Sørensen er ny mand i Vålerenga
Foto: Vålerenga

Elias Sørensen har fået ny arbejdsgiver.

Den danske offensivspiller skifter Championship og Portsmouth ud med Eliteserien og Vålerenga.

Men det er ikke første gang, at den norske hovedstadsklub har været ude med snøren og forsøgt at hente danskeren.

– Jeg har haft mange gode snakke med forskellige, og jeg ved, at der har været interesse flere gange, fortæller den nyklækkede Vålerenga-spiller.

– Det er ikke kun her i januar, men også i sommer og et par gange inden det også.

Elias Sørensen er ny mand i Vålerenga
Foto: Vålerenga

I sommers drog Elias Sørensen tilbage til England, da han skiftede fra Esbjerg til engelske Portsmouth. Og her havde han også buddet fra sin nye klub, må man forstå.

Officielt: Tidligere EfB’er forlader England efter halvt år

Elias Sørensen har en fortid i Newcastle, hvor han spillede som purung seniorspiller i fem år, fra han var bare 16 år gammel.

Danskerens ophold i det engelske senest hos Portsmouth blev dog ikke en udpræget succes, og han er nu altså fortid i klubben efter blot fem måneder i Championship.

Her blev det til en enkelt scoring, som faldt i hans debut kamp mod Leeds på Elland Road.
Det mål kan du se i videoen øverst.

Elias Sørensen har fået en fire-årig kontakt i Vålerenga, og han får trøjenummer 11.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P