International Fodbold

Skadet i næsten to år: Uheldig dansker får nyt tilbageslag

Heracles-danskeren har ikke været i spil siden 2023.

Nicolai Laursen
Foto: Heracles Almelo

Nikolai Laursen har ikke spillet fodbold for hollandske Heracles Almelo i snart to år.

Den danske angriber med fortid i Brøndby og PSV Eindhoven har døjet med en grim knæskade, og selvom pausen allerede har været lang, kan de risikere at blive endnu længere.

Danskerens klub har netop delt, at Nikolai Laursen har fået et tilbageslag i sin genoptræning og vil sidde ude på ubestemt tid.

Til klubbens hjemmeside fortæller danskeren, at han desværre ikke vil være kampdygtig den næste tid, og at han skal have hjælp fra en knæ-specialist senere på måneden.

Nikolai Laursen var ellers i formidabel form, inden skadeshelvedet startede i 2023. Her var danskeren i målhopla og scorede 16 mål for Heracles i Eerste divisie, der er Hollands næstbedste fodboldrække.

Trods den lange skadespause fik den danske målmager forlænget sin kontrakt i Heracles, der løber frem til denne sommer og indeholder en option på yderlige et års forlængelse.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P