
Officielt: Tidligere Chelsea-boss tager over i West Ham
West Ham har netop udpeget Julen Lopeteguis afløser.

Det går stærkt i West Ham.
Onsdag fyrede man Julen Lopetegui, og allerede torsdag morgen har man nu afløseren på plads.
Således har Premier League-klubben netop løftet sløret for, at Graham Potter overtager tøjlerne.
Den nyslåede West Ham-manager afslutter dermed en længere periode som arbejdsløs.
Senest han var i job, var tilbage i foråret 2023, hvor han stod i spidsen for Chelsea.
Han var også blandt navnene, der på rygtebasis var i spil til jobbet som engelsk landstræner efter Gareth Southgate.
Graham Potter er blevet udstyret med en aftale af to og et halvt års varighed West Ham.
West Ham tabte i weekenden med 4-1 ude mod ellers kriseramte Manchester City.
20 runder inde i Premier League befinder man sig aktuelt på en skuffende 14. plads.
Første opgave for Graham Potter bliver fredag aften, hvor Aston Villa venter på udebane i FA Cup.