Milan vil maksimalt betale halvdelen af Rashfords løn Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix
Premier League

Milan vil maksimalt betale halvdelen af Rashfords løn

AC Milan har ingen planer om at dække United-stjernes fulde løn.

Marcus Rashford under Manchester Uniteds kampe mod Newcastle.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Marcus Rashford er med al sandsynlighed på vej videre fra Manchester United denne vinter.

Blandt de mere seriøse bejlere er AC Milan, der også skulle have haft United-stjernens agent - og bror - på besøg.

Men selvom interessen bestemt virker til at være tilstede fra den italienske storklub, så bliver det ikke for enhver pris, hvis man henter Marcus Rashford.

Milano-klubben har angiveligt et ønske om at tilknytte kantspilleren på en lejeaftale.

Ifølge The Times er man dog langt fra villig til at dække hele Rashfords løn.

I stedet forventes det, at AC Milan har i sinde at informere Manchester United om, at man maksimalt vil dække halvdelen af lønnen.

Den 27-årige englænder får lige nu svimlende 325.000 pund om ugen hos De Røde Djævle. Det svarer til 2,9 millioner kroner.

Det skal ses i lyset af, at AC Milans bedst betalte spiller, Alvaro Morata, menes at tjene omkring 150.000 pund om ugen - altså under halvdelen af Marcus Rashfords løn.

United-stjernen har fortsat tre år tilbage af sin kontrakt med klubben.

Han har angiveligt takket nej til en række tilbud fra saudiarabiske klubber.

Mest læste

Notifications

Notifikationer