Serie A

Italiensk miniput melder sig ind kampen om Rashford

En af Serie A’s oprykkere tager angiveligt gerne Rashford.

Marcus Rashford varmer op under en af Manchester Uniteds kampe.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Talk of the town.

Det er, hvad Marcus Rashford er blevet denne vinter.

Den engelske stjerne er røget ud i mørket i Manchester United, hvorfor han med al sandsynlighed skal finde sig et nyt sted at spille, før transfervinduet smækker i.

Kantspilleren har på rygtebasis bejlere fra nær og fjern.

Blandt dem er AC Milan, der ifølge The Times vil den italienske storklub have Rashford på leje – men uden at betale mere end halvdelens af hans United-løn.

Nu skriver Sky Sports Italy, at Como har meldt sig på banen.

Como rykkede så sent som i sommer op i Serie A efter 21 års fravær og indtager aktuelt 16. pladsen i den bedste italienske række.

Alligevel menes det, at klubben ingen problemer har, hvad angår det finansielle aspekt af en aftale omkring Marcus Rashford.

Como har Cesc Fabregas som både cheftræner og medejer.

Historien melder intet om, hvordan Rashford selv ser på interessen fra sin nye bejler.

Der er tidligere blevet skrevet om, at han har afvist adskillige tilbud fra saudiarabiske klubber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P