F.C. København fyrer assistenttræner
F.C. København har opsagt assistenttræner Nickolai Lund.
Nickolai Lund er færdig i F.C. København.
Således oplyser den danske hovedstadsklub på sin hjemmeside torsdag.
Det er FCK, der har valgt at opsige Nickolai Lund efter halvandet år i klubben.
– Nickolai har leveret et dedikeret og grundigt stykke arbejdet i F.C. København. Det vil vi gerne takke ham for.
– Vi har dog vurderet, at der skal skabes en anden konstellation omkring trænerteamet. Det betyder, at Nickolai stopper med det samme i F.C. København.
– Vi ønsker ham held og lykke i fremtiden, og takker ham for hans arbejde i klubben, fortæller Sune Smith-Nielsen, sportsdirektør i FCK.
Nickolai Lund har en fortid i Viborg FF, Randers FC og Silkeborg IF.
Han blev i sin tid ansat med særligt fokus på standardsituationer og analyse heraf.
FCK oplyser, at man forventer at få tilføjet yderligere ressourcer til trænerstaben i den nærmeste fremtid.