Carabao Cup

Bentancur er ved godt mod efter uhyggelige billeder

Rodrigo Bentancur er i klar bedring ovenpå torsdagens kollaps.

Rodrigo Bentancur må hjælpes fra banen.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Kampen havde knapt nok sat sig, inden Rodrigo Bentancur røg i græsset onsdag aften.

Det var et solouheld i forbindelse med et hjørnespark, der endte med at få store konsekvenser for midtbanespilleren.

Han blev liggende og modtog behandling i flere minutter, inden han måtte bæres fra banen.

Kort efter kunne Tottenham bekræfte, at den uruguayanske landsholdsspiller var ved bevidsthed.

Tidligt torsdag morgen har han nu selv været ved tasterne på Instagram for at understrege, at han er ved godt mod.

– Alt er godt, gutter!

– Tak for jeres beskeder. Tillykke med sejren til drengene, skriver han.

Tottenham endte med at besejre Liverpool med cifrene 1-0.

De to storklubber mødes til returopgøret af Carabao Cup-semifinalerne den 6. februar på Anfield.

Du kan se en video af Rodrigo Bentancurs kollaps i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P