
Uheldig tyrkisk angriber er korsbåndsskadet igen
Bournemouth-angriberen må se frem til endnu en lang skadespause.

Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Tyrkiske Enes Ünal må se frem til en ny lang pause fra grønsværen.
Bournemouth-angriberen er ifølge det spanske medie Relevo blevet korsbåndsskadet under træning, og det er ikke første gang for tyrkeren.
I 2023, hvor Enes Ünal spillede i spanske Getafe, måtte han sidde ude med en lignende skade i flere måneder.
Enes Ünal har i denne sæson scoret to gange for Bournemouth i 17 kampe i Premier League.
Den tyrkiske angriber kom til fra Getafe på en lejeaftale i starten af året og blev købt fri af sin kontrakt i sommer.
