Premier League

Medie: United kigger på Højlund-konkurrent i PSG

Et engelsk medie melder om Manchester United-interesse for fransk angriber.

Rasmus Højlund skiftes ud
¨Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hvem skal være angriber i Manchester United?

Tiltagende rygter omkring både Rasmus Højlund og hans angrebs kollega, Joshua Zirkzee, har sået tvivl om netop det spørgsmål.

De to angribere er nemlig rygtet kraftigt væk fra klubben, mens Manchester United menes at have udset sig en ny mand til posten.

Således skriver Manchester Evening News onsdag, at United kigger på den franske PSG-angriber Randal Kolo Muani.

Klubben lurer angiveligt på muligheden for at hente den 26-årige frontløber til klubben på en lejeaftale for resten af sæson.

Det er dog blot blevet til to mål i 14 kampe i den franske hovedstad denne sæson.

Mediet fortæller også, at det altså ikke er første gang, at den hurtige spidsangriber er på Manchester Uniteds radar.

Højlund foretrukket

Tilbage i 2023 da både Rasmus Højlund foretog et skifte, var Manchester-klubben interesseret i de to angribere.

Men dengang var det altså Højlund, der trak det længste strå, hvorfor han endte med at skifte Atalanta ud med Old Trafford og den røde trøje efter blot én sæson i det norditalienske i Bergamo.

Det betød samtidigt, at Randal Kolo Muani, ifølge mediet, blev siet fra på målstregen.

I stedet endte den daværende topscorer med at skifte tilværelsen i Eintracht Frankfurt og Bundesligaen ud med den franske hovedstad.

Her vandt den franske landsholdsangriber The Treble i sin første – og hidtil eneste hele sæson – i klubben.

United i pengenød: Mainoo, Garnacho og Højlund kan købes

Men nu kan han altså være på vej mod de engelske øer og Manchester Untied, hvis man skal tro kilder tæt på klubben.

Kolo Muani har en markedsværdi på 30 millioner euro ifølge Transfermarkt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P