Medie: Dortmund sender Haller til Holland
Den fransk-ivorianske angriber kan være på vej til hollandsk klub for anden gang i karrieren.
Sebastien Haller har i efteråret været udlejet fra Borussia Dortmund til spanske Leganes, men dog uden den store succes.
Nu kan den garderhøje angriber være på vej ud på endnu et lejemål, der kan sende ham tilbage til Holland.
Ifølge det hollandske medie Voetbal International har Borussia Dortmund takket ja til at sende Haller en tur til FC Utrecht, hvor angriberen spillede mellem 2015 og 2017.
Sebastien Haller fik sit reelle gennembrud i den hollandske klub, hvor han over tre sæsoner scorede et tocifret antal mål i Æresdivisionen.
Tiden i FC Utrecht var med til at sende Sebastien Haller videre til Eintracht Frankfurt. Senere i karrieren har han blandt andet bombet mål ind for West Ham, Ajax og Borussia Dortmund.
Lejeaftalen med FC Utrecht vil eftersigende vare sæsonen ud for Sebastien Haller.
Klaiber om vennen Haller: Vidste han ville klare sig