Bundesligaen

Bruun Larsen returnerer: Kan bruge ham på flere positioner

Jacob Bruun Larsen står allerede noteret for fire kampe for VfB Stuttgart.

Jacob Bruun Larsen træner med det danske landshold i Stuttgart under EM 2024.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Han kender Stuttgart, og Stuttgart kender ham.

Jacob Bruun Larsen har onsdag officielt skiftet Hoffenheim ud med VfB Stuttgart.

Der er dog ikke tale om en helt ny klub for den danske landsholdsspiller. I forårssæsonen 2018 var den dengang 19-årige Bruun Larsen nemlig udlejet fra Dortmund til netop Stuttgart.

Her blev det kun til fire kampe for klubben fra Baden-Würtemberg, men alligevel er hans korte fortid i klubben noget af det, hans nye sportsdirektør hæfter sig ved.

– Jacob kan bruges på flere positioner i offensiven. Han kender Bundesligaen, han har international erfaring og han var allerede i VfB som ung spiller.

Officielt: Jacob Bruun Larsen på plads i tysk storklub

– Jacobs spillestil og mentalitet passer os og vores spillestil rigtig godt. Vi er glade for, at det er lykkes os at få skiftet til at ske, og vi byder Jacob velkommen til VfB lyder det fra sportsdirektør Fabian Wohlgemuth.

Ligesom han nåede at spille fire kampe for Stuttgart, så har Jacob Bruun Larsen også stået overfor Stuttgart fire gange.

Foto: VfB Stuttgart

Her er det med Hoffenheim blevet til en sejr, en uafgjort og et nederlag, mens han med Dortmund har en enkelt sejr over klubben, der har hjemme på MHPArena.

Da det danske landshold i sommer spillede mod Slovenien på netop MHPArena i Stuttgart, måtte Jacob Bruun Larsen nøjes med at se hele 1-1-kampen fra bænken.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P