
Bournemouth bekræfter: Nyindkøb er korsbåndsskadet
Han kommer ikke mere i kamp i denne sæson.

Sæsonen er slut for Enes Ünal.
Den tyrkiske Bournemouth-angriber blev tirsdag ramt af en knæskade, og Premier League-klubben bekræfter nu skadens omfang.
Der er nemlig tale om en korsbåndsskade i den nytilkomne angriberes bagerste korsbånd i det højre knæ.
Den 27-årige tyrker skal opereres en af de kommende dage.
Skaden skete under tirsdagens træning i det, Bournemouth selv betegner som en rutineøvelse.
Enes Ünal kom til Bournemouth fra spanske Getafe i sommer, og selvom han startede sæsonen med at sidde ude med en brækket tå i de første tre Premier League-kampe, så har han siden debuten den 14. september spillet samtlige kampe.
Senest er det blevet til to scoringer i klubbens igangværende rekord, som nu lyder på otte kampe i træk uden liganederlag.