3F Superligaen

Positiv Lyngby-chef: Alle pegede på Bjelland

Andreas Bjelland har indstillet sin aktive fodboldkarriere – men han er ikke færdig.

Andreas Bjelland for Lyngby
Foto: Anthon Unger/Ritzau Scanpix

Tirsdag blev det offentliggjort, at Andreas Bjelland ikke længere skal være aktiv fodboldspiller.

Den karismatiske Superliga-karakter indstiller således sin karriere, der har budt på mange store øjeblikke.

Men han er ikke færdig med fodbolden. 36-årige Bjelland fortsætter nemlig i Lyngby, hvor han overtager rollen som assistenttræner.

Valget af Bjelland som assistenttræner i den nordsjællandske klub har fodboldchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen, beskrevet således på klubbens hjemmeside.

– Bjelland har naturligvis en masse erfaring og know-how, og vi mærkede allerede i efterårets sidste kampe, at han kan blive en rigtig dygtig træner, der samtidig virkelig har sans for mandskabsplejen i truppen.

– Vi overvejede grundigt, hvilken type assistent vi skulle have, men nærmest alle i både stab og trup pegede uafhængigt af hinanden på Bjelland, som en de gerne ville have i teamet. Det vidner også om, hvor vellidt han er i klubben, og vi er utroligt glade for, at han fortsat skal være her, afslutter Nicas Kjeldsen.

Der lader altså ikke til, at der har været stor tvivl om, at det var Bjelland, man skulle have som ny assistenttræner.

Du kan læse mere om Bjellands flotte karriere og beslutningen om at stoppe denne her:

Officielt: Andreas Bjelland stopper karrieren – får ny rolle

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P