Æresdivisionen

Officielt: Ajax forlænger med van der Vaarts søn

Ajax har netop bekræftet, at klubben har forlænget med et klubikons søn.

Damian van der Vaart
Foto: Ajax

Æblet falder ikke langt fra stammen.

I hvert fald ikke i van der Vaart-familien, hvor fodboldspillet lader til at falde folk meget naturligt.

Tirsdag aften har Ajax nemlig bekræftet, at klubben har forlænget med Rafael van der Vaarts søn, 18-årige Damian, så han nu er bundet til den hollandske storklub til sommeren 2029.

Den unge van der Vaart kom til Ajax tilbage i 2023, da han skiftede til den hollandske hovedstadsklub fra Esbjerg fB.

Sidenhen har han spillet sig op, og det er altså blevet belønnet.

Fodbolddirektør i Ajax, Marijn Beuker, har sagt følgende om forlængelsen.

Damian van der Vaart
Foto: Ajax

– Vi er glade for, at Damian har forlænget sin kontrakt med os. Han er en offensiv midtbanespiller, som er meget dynamisk og ofte befinder sig i modstanderens straffesparksfelt.

– Det næste skridt er, at han skal integreres på U23-holdet. Vi tror meget på, at han vil blive ved med at udvikle sig i de kommende år.

Rafael van der Vaart nåede at spille 156 kampe for Ajax, hvori han scorede 61 mål.

Damian har sammen med resten af familien boet meget af sit liv i Esbjerg, hvorfor han har spillet ungdomsfodbold på den jyske vestkyst.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P