Medie: Storklub øjner Rashford – pønser på lejeaftale
Marcus Rashford ligner mere og mere en færdig mand i Manchester United, og en række klubber skulle være klar til at hente den engelske offensivspiller til klubben – blandt dem finder vi en italiensk storklub.
Flere klubber rundt om i Europa skulle angiveligt have et godt øje til Manchester Uniteds Marcus Rashford.
Sådan lyder meldingen fra transferjournalist Fabrizio Romano, som blandt andet kan fortælle, at italienske AC Milan skulle være blandt bejlerne til englænderen.
Ifølge Romanos oplysninger pønser AC Milan og en lang række andre klubber på at hente Rashford til klubben på en lejeaftale i løbet af transfervinduet i januar måned.
Der er dog fortsat vej at gå, hvis parterne skal ende ud i at få lavet en reel aftale.
Det forlyder således, at det stadig er meget tidligt i forløbet. Der har endnu ikke været konkrete snakke parterne imellem, men interessen for Rashford er ikke til at tage fejl af.
Marcus Rashford har været frasorteret i Manchester United i de seneste mange uger efter portugisiske Ruben Amorims ankomst på trænerbænken. Rashford har således ikke været i kamp for Manchester United siden den 12. december 2024. Klubben har spillet seks betydende kampe siden da.
Den 27-årige offensivspiller har spillet hele sin karriere i Manchester United. I alt er det blevet til 426 kampe for klubben med 138 mål og 63 assists til følge.
Medier: Manchester United holder øje med dansk komet