3F Superligaen

Sønderjyske-chef bekræfter henvendelser på angrebses

Der er bud efter en af Sønderjyskes helt store offensive profiler.

Lirim Qamili og Simon Poulsen taler under en Sønderjyske-kamp
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han har kun været i klubben i en halv sæson.

Sønderjyskes nordmakedonske landsholdsspiller Lirim Qamili kan dog allerede være på vej videre.

For ifølge sportschef Casper Daather har der allerede været bud efter landsholdsspilleren, der kom fra Hvidovre i sommer. Det bekræfter han overfor Viaplay.

– Lirim er en af flere dygtige offensivspillere, som har vakt interesse rundt omkring i Danmark og Europa.

– Der har været ‘nysgerrige henvendelser’. De er kommet fra lidt nord, lidt syd, og en lille smule østpå, siger Casper Daather til Viaplay.

Hvad der helt konkret er tale om, og hvor de såkaldte ‘nysgerrige henvendelser’ præcis kommer fra, vil sportschefen ikke ud med.

Casper Daather fortæller dog samtidig, at der skal noget helt særligt til for at skille klubben og deres offensive profil.

– Der skal noget ekstraordinært til, men alting har en pris, og er der nogen, der vil betale mange penge for Lirim Qamili, og det samtidig er et projekt, som han kan se sig selv i, så er vi nødt til at lytte på det,

– Jeg regner med, at han er Sønderjyske-spiller i foråret, siger Casper Daather til Viaplay.

Qamili har i sin tid i Sønderjyske udviklet sig til at blive en vigtig spiller for klubben, hvor han har bidraget med otte mål og fire oplæg i 16 kampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P