Europæiske Ligaer

Officielt: Robbie Keane tager over i Ferencvaros

Ferencvaros har netop præsenteret den tidligere irske topangriber som ny cheftræner i klubben.

Robbie Keane.
Foto: Ferencvaros

Stefan Gartenmann kan godt begynde at glæde sig.

Den tidligere Sønderjyske- og FC Midtjylland-stopper har nemlig fået en ny træner, og det er ikke hvem som helst.

De ungarske mestre fra Ferencvaros har nemlig præsenteret den tidligere Premier League-bomber Robbie Keane som ny mand ved roret.

Den nu 44-årige irer har senest stået i spidsen for det israelske tophold Maccabi Tel Aviv, som han førte til mesterskabet i den forgangne sæson.

I Ferencvaros afløser Keane hollandske Pascal Jansen, som ungarerne valgte at sælge på nytårsdag til en unavngiven klub.

Robbie Keane.
Foto: Ferencvaros

I den ungarske liga indtager Ferencvaros i skrivende stund andenpladsen bare ét point efter Puskás Akadémia FC – dog har Keane og kompagni en kamp i hånden.

Klubben oplyser ikke, hvor lang en aftale, Robbie Keane har skrevet under på.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P