![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/01/wkncmhspsmivr59eozmh-1200x630.webp)
Officielt: Philip Zinckernagel skifter til USA
Philip Zinckernagel har skiftet Club Brugge ud med Chicago Fire.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2025/01/wkncmhspsmivr59eozmh-1024x576.webp)
En dansker ud og en ny dansker ind.
Torsdag offentliggjorde Chicago Fire, at man havde solgt Tobias Salquist til FC Nordsjælland, og nu har man netop præsentret en ny dansker i klubben.
Philip Zinckernagel er nemlig blevet købt fri i Club Brugge af MLS-klubben, og her har han skrevet under på en fireårig aftale.
Den 30-årige danske kantspiller var i efteråret udlejet til Bodø/Glimt, hvor han var med til at vinde mesterskabet.
I kølvandet på det norske guld lagde han ikke skjul på, at han gerne ville fortsætte i klubben, men sådan skulle det ikke gå.
![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/12/soccer-football-europa-league-manchester-united-v-bodo-glimt-old-trafford-britain-philip-zinckernagel-celebrates-261x176.jpg)
I stedet drager Zinckernagel til USA, hvor han nu skal dyste mod Lionel Messi og resten af Inter Miami-stjernerne i Eastern Conference af MLS.