Premier League

Officielt: Liverpool sender brasiliansk målmand afsted

Liverpool har sendt en af sine brasilianske målmænd hjem til Brasilien.

Marcelo Pitaluga.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

En brasiliansk målmand har forladt Liverpool.

Men bare rolig, Liverpool-fans, det er ikke det vante førstevalg Alisson.

Det drejer sig i stedet om den 22-årige Marcelo Pitaluga, som nu vender hjem til Fluminense, hvor Liverpool hentede ham tilbage i 2020.

Det bekræfter The Reds på sin hjemmeside.

Ifølge Fabrizio Romano skifter Pitaluga kvit og frit, imens Liverpool sikrer sig en videresalgsklausul på 40 procent.

Marcelo Pitaluga.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Den brasilianske målmand nåede aldrig at spille en kamp for Liverpools førstehold, men han var med i kamptruppen syv gange.

Dog kan Pitaluga bryste sig af 37 optrædener for Liverpools U21-hold.

Tiden på de britiske øer har også budt på tre lejeophold hos henholdsvis Macclesfield, irske St. Patrick’s Athletic og senest skotske Livingston.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P