City hjemkalder Benfica-back og sender ham afsted igen
Manchester City har kaldt Issa Kaboré hjem, og med det samme sendt ham afsted igen.
Alexander Bah er officielt blevet en konkurrent fattigere i Benfica.
Manchester City oplyser nemlig, at man har hjemkaldt den 23-årige udlånte burkiner Issa Kaboré.
Det er dog for en ganske kort bemærkning, da de regerende Premier League-mestre fluks har sendt ham afsted på lån igen.
I stedet går turen denne gang til Tyskland, hvor Werder Bremen får glæde af den unge back resten af sæsonen.
Det bekræfter The Cityzens på det sociale medie X.
Issa Kabore has left Benfica and joined Werder Bremen on loan until the end of the season, subject to international clearance.
— Manchester City (@ManCity) January 6, 2025
Best of luck, Issa 🩵 pic.twitter.com/ZsbDtMk3YN
Issa Kaboré kom til Manchester City tilbage i 2020 fra belgiske KV Mechelen, men han har fortsat sin førsteholdsdebut til gode.
Siden skiftet har karrieren nemlig budt på et en række lejeophold hos klubber som Troyes, Marseille, Luton og senest Benfica.