Ny Kolding-chef: Jeg stiller store krav
Kolding IF-spillerne kan se frem til en træner, der stiller tårnhøje krav – det fortæller han i hvert fald selv.
Kolding IF har fået sig et styks varmblodet spansk træner.
Med det har man også fået en enormt krævende mand ved roret.
Det slår den nye Kolding IF-træner, Albert Rudé i hvert fald fast med det samme.
– Jeg ser store perspektiver i Kolding IF, hvor klubbens tydelige ambitioner passer godt til mig. Jeg glæder mig til at være en del af en længere proces, hvor vi sammen skal udvikle hinanden og klubben.
– Som træner er jeg meget krævende og jeg stiller store krav – men samtidig så giver jeg også utroligt meget af mig selv.
– Når jeg går ind i noget, så er det helhjertet og mit største fokus på at få det bedste ud af dem jeg arbejder sammen med.
– Jeg glæder mig til at opleve Kolding – og jeg er allerede blevet taget godt imod. Jeg kan ikke vente med at tage hul på dette eventyr, fortæller Albert Rudé til klubbens hjemmeside.
Kolding IF’s Head of Football, Niklas Nürnberg er da også rigtig godt tilfreds med den nyeste tilføjelse på Autocentralen Park.
Det kan du læse mere om lige her:
Officielt: Kolding henter spansk cheftræner