Ny Arsenal-hovedpine: Saka-afløser ude resten af januar
Der har været masser af skadesproblemer hos Nordlondon-klubben i sæsonen.

Så er den gal igen!
Mikel Arteta har ledt efter en løsning på Arsenal-venstrekanten i fraværet af Bukayo Saka.
Søndag troede han måske for en stund, at han havde fundet formlen, da Ethan Nwaneri kom på tavlen fra den normalvis Saka-besatte venstrekant.
Det bliver dog ikke ved med at være løsningen for Mikel Arteta, der må se andre veje, når han skal sætte holdkortet resten af måneden.
- Uheldigvis er Ethan Nwaneri blevet skadet og vil være ude et par uger. Det er en muskelskade, siger Mikel Arteta på et pressemøde
Det 17-årige Arsenal-stjerneskud kom på tavlen i førstehalvleg af Premier League-opgøret imod Brighton, men måtte lade sig udskifte i pausen.
I indeværende sæson har han for alvor bidt sig fast som en del af førsteholdstruppen, hvor det er blevet til 18 kampe med fem scoringer til følge.
Arsenal har i forvejen offensivprofilerne Bukayo Saka og Raheem Sterling ude, mens Havertz og Ødegaard eftersigende har været ramt af sygdom og derfor heller ikke har spillet så meget på det seneste.
Arsenal
Mikel Arteta













