Medie: Her er Sahin og Dortmunds transferønsker
Den tyske klub er på jagt efter forstærkninger og Sahin har givet sine helt konkrete ønsker.
For et halvt år siden stod de i Champions League-finalen.
I denne sæson har der ikke været ligeså meget at juble og glæde sig over.
Borussia Dortmund ligger i skrivende stund på sjettepladsen i Bundesligaen og er eftersigende på jagt efter forstærkninger i forsvaret og på midtbanen i januar. Skysports menes at vide, hvad de helt konkret er på jagt efter.
Og det er specielt en venstreback og en midtbanespiller, der står højt på Bundesliga-klubbens ønskeseddel.
Venstrebackens skal helst være en spiller, der også har kompetencer til at spille i midterforsvaret, og her nævnes særligt Milan Skriniar, der længe har været rygtet til klubben.
Af midtbanespillere nævnes Manchester City-talentet James McAtee og Sunderland-profilen Jobe Bellingham som de mest sandsynlige, mens også Petar Sucic og Martin Baturina fra Dinamo Zagreb sættes i forbindelse med Dortmund.
En forstærkning på venstrebacken har længe været højt på Nuri Sahins ønskeseddel, mens midtbanespilleren er et nyt transfermål. Det nyerklærede mål skyldes givetvis svingende præstationer og skader til nogle af klubbens profiler på positionen.
Ydermere kan det blive relevant for klubben at hente en angriber, hvis det lykkes at sælge Donyell Malen til Premier League.
Transferjournalist: Malen har aftale på plads med PL-klub