Medie: Chelsea vil hente engelsk landsholdsstopper
Ifølge Sky Sports vil Chelsea hente Crystal Palace-anfører, Marc Guehi.
Marc Guehi har faktisk en fortid i Chelsea.
Crystal Palace-anføreren var tilknyttet ‘The Blues’, inden Palace hentede ham i 2021.
Sidenhen er 24-årige Guehi blevet en etableret profil, der også spiller mere eller mindre fast for det engelske landshold. Nu vil Chelsea hente ham hjem.
Det beskriver britiske Sky Sports mandag aften på det sociale medie X.
Her forklares det, at Chelsea leder efter en fuldgod erstatning for skadede Wesley Fofana, der forventes at sidde ude i en længere periode.
Det er ikke første gang, at et storhold i England forsøger at hente Guehi.
I sommeren 2024 prøvede Newcastle desperat på at hente den engelske klippe, men de to klubber kunne ikke blive enige om en pris.
Sky Sports beskriver ikke, hvor meget Chelsea er villige til at betale for Guehi – men en januarhandel for englænderen vil næppe være billig.