Østrigsk Fodbold

Graz-dansker på vej til storklub? Ingen er usælgelige

Mika Biereth kan være tabt for Sturm Graz i dette januarvindue.

Mika Biereth fejrer en scoring for Sturm Graz.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Mika Biereth skulle angiveligt være på tærsklen til et stort skifte.

U21-landsholdsangriberen har taget kegler i Sturm Graz, hvorfor AS Monaco efter alt at dømme har planer om at slå kløerne i den tidligere Arsenal-spiller.

Det kan meget vel ske, at Ligue 1-klubben får sin vilje, da Sturm Graz’ sportsdirektør slår fast, at ingen er usælgelige i den østrigske klub.

– Jeg er meget afslappet, når det gælder rygterne [om Mika Biereth]. Vi vil ikke gøre noget, der kan sætte klubbens succes på spil.

– Men vi må være åbne for at udvikle spillere og sælge dem videre med størst muligt overskud. Det er sådan vi gør, og derfor er der ingen, der er usælgelige i Sturm Graz, fortæller Michael Parensen over for Kleine Zeitung.

Mika Biereth fejrer en scoring for Sturm Graz.
Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters/Ritzau Scanpix

Sturm Graz-direktøren har dog ikke villet bekræfte, om man er i kontakt med Monaco, men…

– Der er altid kontakt med en masse klubber, men om Monaco er en af dem, kan jeg hverken be- eller afkræfte, fortæller Parensen til Kronen Zeitung.

Det store palaver omkring Mika Biereth bunder i en historie, som transferjournalisten Fabrizio Romano kunne bringe.

Her forlød det, at Biereth allerede var nået til enighed med Monaco om de personlige betingelser, imens klubberne stadig manglede at nå til enighed.

Det kan du læse mere om lige her:

Medie: Dansker på vej til fransk storklub

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P