Diks får snart hollandsk legende som landstræner
Indonesien har sin nye landstræner på plads, erfarer Fabrizio Romano.
Kevin Diks kan se frem til at blive trænet af en af fodboldens store legender.
Patrick Kluivert meldes nemlig enig med Indonesiens fodboldforbund om at overtage landstrænerposten i de kommende to år.
Det skriver Fabrizio Romano på X.
Aftalen mellem Indonesien og den 48-årige hollænder er på plads og foruden de to aftale år i kontrakten, er der en klausul om yderligere to år.
Kluivert ventes præsenteret i Indonesien senere på måneden, og der venter nogle spændende samlinger for F.C. Københavns Kevin Diks, som fik debut for Indonesien i slutningen af 2024.
Som aktiv var Patrick Kluivert en farlig angriber på både klubplan og på det hollandske landshold. Hans karriere tog ham blandt andet forbi store adresser som FC Barcelona, AC Milan og Ajax Amsterdam.
Som træner har han bestredet flere forskellige roller, og han har senest været tyrkiske Adana Demirspor i efteråret 2023.