Bundesligaen

Bo Henriksen kræver ny angriber i Mainz

Bo Henriksen kræver offensiv forstærkning, hvis en af klubbens angribere smutter i januarvinduet.

Bo Henriksen jubler.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kører for Bo Henriksen og Mainz.

Den danske cheftræner har kunnet holde juleferie på en lun femteplads i Bundesligaen.

Hvis det skal blive ved med at gå så godt, mener Bo Henriksen, at Mainz er nødt til at hente en ny angriber i januar.

Det skyldes, at Mainz på årets anden dag valgte at sælge sin østrigske spids Karim Onisiwo til Red Bull Salzburg.

– Når en spiller som Karim forlader os, er vi nødt til at hente en ny. Vores trup er ikke alt for stor. Desuden vil der i de sidste 19 kampe være flere gule kort, der medfører karantæne, fortæller Bo Henriksen fortsætter.

Bo Henriksen råber med armene ud til siden.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg ved, at vi arbejder intensivt på det, lyder det fra den flamboyante dansker ifølge det tyske medie Kicker.

Mediet mener ydermere at vide, hvem det helt konkret er, Mainz kigger på.

Kicker erfarer således, at Bo Henriksen og Die Nullfünfer har udset sig Eintracht Braunschweigs franske angriber Rayan Philippe.

Den 24-årige franskmand har været et lille lys i mørket for Braunschweig, der i skrivende stund indtager en plads på den gale side af nedrykningsstregen i 2. Bundesligaen.

Philippe, der tilmed har to U-landskampe for Frankrig, har spillet 18 kampe i denne sæson, hvor han har bidraget med ni scoringer og ét oplæg.

Altså har han været involveret i ti ud af Braunschweigs i alt 16 mål i denne sæson, hvorfor klubben vil være meget kede af at miste ham.

Rayan Philippe har kontrakt med Eintracht Braunschweig frem til sommer, men hvis klubben overlever forlænges aftalen med ét år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P