Trods terrorudskiftning: Amorim vil beholde Zirkzee
Ruben Amorim ser helst ikke, at Joshua Zirkzee forlader Manchester United.
Det er en tumultarisk tid i Manchester United.
De Røde Djævle slider med spillet, og senest mod Newcastle gik det ud over Joshua Zirkzee, der blev flået ud efter bare 33 minutter.
Men til trods for at det var Amorims eget værk, så ser han ikke gerne, at den unge hollænder forlader klubben.
Det fortalte han efter 2-2-deleren mod Liverpool.
– Jeg vil beholde Josh, fordi han giver alt. Han giver alt til træning, men vi ved det ikke helt endnu.
– Transfervinduet er åbent, og så får vi at se, hvad der sker, fortæller Ruben Amorim ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside.
Joshua Zirkzee kom til Manchester United i sommer efter en succesfuld sæson med Bologna, hvor han var med til at skyde klubben i Champions League.
Hos De Røde Djævle har den 23-årige hollænder kontrakt frem til sommeren 2029.
For United har Zirkzee spillet 28 kampe med fire mål og to oplæg til følge.