Premier League

Skadeshelvede fortsætter: Arteta melder komet ude

Arsenal bliver ved med at døje med skaderne.

Mikel Arteta spejder ud på banen
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Lørdag var på alle mulige måder en skuffelse for Arsenal.

Det titelbejlende mandskab fra det nordlige London stillede med et amputeret mandskab, da man spillede 1-1 ude mod Brighton.

Kampens eneste lyspunkt med Arsenal-briller må siges at være 17-årige Ethan Nwaneri, der kom på måltavlen. Men nu er der også dårligt nyt om ham.

Nwaneri blev udskiftet i pausen, og mange tilskrev dette, at han havde fået sig et gult kort i første halvleg.

Men efter kampen åbnede Mikel Arteta op for, at det slet ikke var derfor, at han havde tage det 17-årige stjernefrø fra banen.

– Det er rigtig dårlige nyheder, for jeg tror vi har mistet ham i noget tid. Vi blev nødt til at tage ham ud i pausen, da han døjede med en muskelproblemer, lød det fra Arteta til BBC Sport.

Foruden Nwaneri sidder store profiler som Bukayo Saka og Benjamin White fortsat ude med skader for Arsenal.

Arsenal tabte for alvor terræn i titelkampen lørdag, og dette kan forværres yderligere for ‘The Gunners’, når Liverpool søndag aften tager imod kriseramte Manchester United på Anfield.

Kampen starter klokken 17:30 og kan ses på See.

Arteta raser efter straffe: Aldrig set noget lignende
Arsenal taber terræn i toppen af tabellen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P