LaLiga

Medie: Storklub vil ‘hjælpe’ ved at leje Olmo

Situationen spidser til for FC Barcelona og Dani Olmo.

Dani Olmo i færd med en øvelse under Barcelonas træning.
Foto: Alejandro Garcia/EPA/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Lørdag slog det spanske fodboldforbund og LaLiga fast, at FC Barcelona ikke kunne få lov til at registrere hverken Dani Olmo eller Pau Victor.

Derfor vil den catalanske storklub nu forsøge sig en sidste gang ved at gå rettens vej.

Der er dog ingen garanti for, at det lykkes.

Med andre ord kan Dani Olmo altså befinde sig i en situation, hvor han er ejet af Barcelona, men det næste halve år ikke må spille gældende kampe for klubben.

‘Heldigvis’ for ham og Barca, er hjælpen nær.

Skulle alt andet fejle, er AC Milan nemlig klar til at leje Dani Olmo i seks måneder. På den måde kan han vende retur til Barcelona til sommer, hvor man så får en ny chance for at få ham registreret.

Det skriver Sport, som refererer til mediet Corriere de la sera.

Dani Olmo har også mulighed for at opsige sin kontrakt med Barca, såfremt det ikke lykkes at registrere ham til truppen.

Det skulle dog ikke være en mulighed, som han har tænkt sig at benytte sig af, selvom det står skrevet i kontrakten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P