
Medie: Han bliver Brøndby IF’s cheftræner
Brøndby IF har angiveligt styr på, hvem der skal tage over for Jesper Sørensen.

Hvem skal overtage det varme sæde på Vestegnen?
Brøndby IF valgte i december at fyre Jesper Sørensen, og derfor er der nu ét stort og presserende spørgsmål i Brøndby.
Nu ser det dog ud til, at de blå-gule har fundet svaret.
I hvert fald mener Bold.dk at vide, at det bliver Frederik Birk, der skal stå i spidsen for Brøndby IF, når Superliga-foråret løber af stablen.
Efter sigende er det Scott McLachlan, der har truffet beslutningen, grundet den nye fodbolddirektør, Benjamin Schmedes’, korte tid i klubben.



Ydermere melder mediet, at foråret bliver afgørende for, om Frederik Birk fortsat skal være cheftræner i næste sæson, eller om Benjamin Schmedes skal på jagt efter en ny træner.
Målsætningen i Brøndby IF menes at være top tre og en pokaltriumf, som er de parametre, Frederik Birk vil blive vurderet udfra.
De blå-gule fra Vestegnen tilbringer juleferien på femtepladsen i 3F Superligaen, imens man er videre til semifinalerne af Oddset Pokalen, hvor man tørner sammen med Silkeborg IF.
Brøndby tager hul på Superliga-foråret, når Viborg FF gæster Vestegnen den 14. februar.