
Ingen aflysning: Liverpool og United trodser vejret
Søndagens brag mellem Liverpool og Manchester United kommer til at blive afviklet som planlagt.

Snestormen i England kommer ikke til at få betydning for søndagens kamp mellem Liverpool og Manchester United.
Det oplyser Liverpool på X.
Dermed spilles kampen klokken 17.30 på Anfield som planlagt.
– Dagens kamp mod Manchester United kommer til at blive afviklet som planlagt.
– Der er blevet afholdt to sikkerhedsmøder med henblik på at forholde sig til vejret og mulighederne for transport.
– Vi vil gerne takke alle involveret i at hjælpe os med at få kampen afviklet i dag. Hvis du rejser til Anfield, så pas venligst på, skriver Liverpool i opslaget på X.
De varslede snemængder fik lørdag flere medier til at spekulere i, om søndagens kamp blev aflyst eller ej.
I England er kampen mellem Fleetwood og Wimbledon samt kampen mellem Chesterfield og Gillingham blevet aflyst på grund af vejret.