Europæisk Fodbold

Flere kampe i England aflyst af ekstremt vejr

En snestorm hærger i England, og det har resulteret i, at flere af søndagens kampe er blevet aflyst.

Sne i England
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Lørdag blev det varslet, at Liverpools kamp mod Manchester United risikerer at blive aflyst.

Indtil videre lader det ikke til at være tilfældet, men afviklingen af kampen er under konstant vurdering.

Liverpool afholder sikkerhedsmøder om United-kamp

Anderledes ser det ud i de lavere engelske rækker. Her er to kampe nemlig allerede blevet aflyst.

Det bekræfter det engelske fodboldforbund.

Den første kamp, der blev aflyst søndag var League 2-kampen mellem Chesterfield og Gillingham, der blev aflyst, fordi sneen på den engelske østkyst har lukket store dele af den offentlige transport.

Kort tid efter blev det en kendsgerning, at også Fleetwood og AFC Wimbledons kamp i League 2 bliver udskudt. Det gør den, da banen ikke er til at spille på, og fordi man har vurderet, at det er farligt for fans at komme til og fra stadion.

Vejret kan skabe problemer for søndagens PL-brag

Såfremt alt går som det skal i forhold til Liverpools kamp mod Manchester United, sparkes denne i gang klokken 17:30 og kan ses på See.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P