
Barca-kaptajn: Vi forventer klubben løser problemet
Ronald Araújo er bekymret for sine holdkammerater.

Sagaen er stadig ikke overstået for FC Barcelona.
Det er ingen hemmelighed, at samtaleemnerne i den catalanske hovedstad i øjeblikket ikke kun handler om spillet på banen, men også den såkaldte ‘Caso Dani y Pau’.
De to førnævnte spillere Dani Olmo og Pau Victor er nemlig stadig ikke registreret, og nu skal sagen for endnu en ret, før den endelige konklusion kan drages.

Klubbens anfører Ronald Araújo blev dog alligevel forholdt sagen efter lørdagens Copa del Rey-sejr.
– Det er en ærgelig sag for vores holdkammerater, men vi håber den kan løses, udtaler Araújo til Movistar+.
– Som kaptajn for Barca har jeg forsøgt at berolige dem, tilføjer uruguayaneren.
Sagen påvirker dog ikke kun de to hovedpersoner i sagen, men hele truppen forlyder det.
– Vi er lidt bekymrede, fordi de to meget vigtige spillere for os, afslutter den 25-årige forsvarsspiller.
Sagen er et af de varmeste samtaleemner i de spanske medier, hvor rivalernes trænere ligeledes bliver bedt om at forholde sig til problemer hos FC Barcelona.
Både Atletico Madrid-træneren Diego Simeone samt Athletic-træneren Ernesto Valverde har fået spørgsmål om sagen på deres pressemøder i løbet af ugen.
