Premier League

Syg til kamp – klar til dart: Ange forsvarer Spurs-stjerne

James Maddison var ikke med i Tottenhams seneste kamp, da han var syg. Men han var til VM i dart kort efter.

Ange Postecoglou
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

James Maddison var ikke en del af Tottenham-truppen, da man spillede 2-2 mod Wolves i seneste runde af Premier League.

Få timer efter kampen blev Maddison set på tilskuerrækkerne ved VM i dart, hvor flere fans bed mærke i, at han var blevet frisk til dette.

Den engelske kreatørs optræden ved dartturneringen medførte kritik på sociale medier, men nu har Tottenhams cheftræner, Ange Postecoglou, forsvaret sin offensive englænder.

– Jeg har intet problem med, at spillerne har et liv.

– Der er stor forskel på at skulle spille en kamp og at leve sit liv. Jeg ser ikke noget problem med det. Han var ikke 100 klar, og vi havde brug for en, der var 100 procent klar, lyder det fra Spurs-bossen ifølge Sky Sports.

Maddison er Tottenhams topscorer i Premier League i indeværende sæson, hvor han har lavet otte mål.

Spurs spiller igen i Premier League lørdag.

Her tørner de sammen med Newcastle. Kampen starter klokken 13:30 og kan ses på Prime Video.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P