Rasende Postecoglou: Aldrig været så vred
Ange Postecoglou var utroligt ilter efter 1-2-nederlaget til Newcastle.
Der er ikke meget, der går Tottenhams vej lige nu.
Lørdagens opgør hjemme mod Newcastle blev heller ingen undtagelse.
Til trods for en forrygende start, hvor Dominic Solanke bankede Spurs i front efter bare fire minutter, blev glædesrusen hurtigt afløst af raseri.
I hvert fald var Tottenham-boss, Ange Postecoglou, alt andet end tilfreds med Newcastles udligning bare to minutter efter føringsmålet.
Forinden scoringen havde Joelinton nemlig en klar hånd på bolden, hvilket Postecoglou var voldsomt oprørt over.
– Jeg er bare virkelig, virkelig vred – nok det vredeste jeg nogensinde har været i min karriere, fordi drengene blev nægtet den rette belønning for en ellers fantastisk præstation.
Postecoglou blev også spurgt, om han ville dele sin mening om Newcastles udligning, hvortil australieren var ganske klar i spyttet.
– Nej, fordi jeg ved, hvad alle vil have, at jeg siger, men alt, hvad jeg vil sige, er, at på en hvilken som helst anden dag på et fair grundlag, ville vi have vundet kampen.
– Simpelt og ligetil. Bliv ikke ved med at spørge mig om beslutningen. Hvis I ikke har en mening om det, er det fint. Jeg ved, hvad min mening er, lød det fra Ange Postecoglou på pressemødet efter kampen.
Du kan se, hvad Postecoglou ellers havde at sige i videoen over artiklen.
Newcastle-manager, Eddie Howe, bakkede sin trænerkollega op ved at sige, at han mener, at reglerne er uklare.
– For mig er reglerne ret uklare. Jeg ved ikke helt, hvornår det bliver dømt, og hvornår det ikke gør. Selvfølgelig ramte bolden hans hånd, det kan jeg ikke benægte, lød det fra Eddie Howe.
Du kan læse mere om opgøret lige her:
Tottenham-krisen fortsætter efter kontroversielt mål