
Messi hædret af Joe Biden og det Hvide Hus
Lionel Messi har modtaget det højeste hædersbevis, man kan få som civil i USA.

Joe Biden har ikke meget mere end et par uger tilbage som siddende præsident i USA.
Som en af sine sidste gerninger har han nu hædret blandt andre Lionel Messi.
Den argentinske stjerne har således modtaget det højeste hædersbevis, som en civil kan modtage i USA, også kendt som Presidental Medal of Freedom.

Modsat mange gange tidligere, er det denne gang ikke Messis evner med en fodbold, der har sikret ham hæderen.
I stedet forklarer Det Hvide Hus medaljen med: Han støtter sundheds- og uddannelsesprogrammer for børn rundt omkring i verden gennem Leo Messi Foundation, og han er UNICEF Goodwill-ambassadør.
Foruden Lionel Messi har 18 andre også modtaget dette års Presidental Medal of Freedom. Blandt dem er Denzel Washington, Hillary Clinton og Bono.