LaLiga

Hvorfor fik Real Madrid ikke omspark? Her har du svaret

Real Madrid brændte et mærkværdigt straffespark, som ikke blev taget om.

Foto: Jose Jordan / AFP / Ritzau Scanpix

Det er med god grund, at straffesparket ikke blev taget om.

Fredag aften lagde Valencia græstæppe til, da kongerne fra hovedstaden Real Madrid var et smut forbi kystbyen.

I kampens 55. minut fik gæsterne tildelt et straffespark, som Real’s store stjerne Jude Bellingham tog sig af.

Skuddet fra englænderen endte dog med stolpe ud – men Valencia-målmanden var gået for tidligt.

Mange ville måske undre sig over, at sparket, af den årsag, ikke blev taget om.

Dog er der en specifik regel, der godtgør dommerens beslutning. Den findes i artikel 14 i fodboldloven, der omhandler straffespark.

Artikel 14.2 siger følgende:

– Hvis målmanden overtræder stregen før sparket og bolden ikke går ind eller rammer en af stolperne ville sparket kun tages om, hvis målmandens overtrædelse har tydelig indflydelse på sparkeren. Dermed bliver det en subjektiv beslutning for dommeren.

Dommeren César Soto Grado vurderede i fredagens intense brag, at Valencias målmand Dimitrievski ikke havde indflydelse på Bellingham under sparket.

Straffesparket fik dog ikke den store betydningen for kampens udfald, da madrilenerne lavede et velkendt ‘remontada‘ og sejrede med 2-1 over Valencia.

Trods rødt kort og brændt straffe sejrer Real Madrid

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P