Portugisisk Fodbold

Gyökeres lavede hattrick: Vil hellere have tre point

Viktor Gyökeres var ikke til at styre i Sportings vanvittige kamp fredag aften.

Viktor Gyökeres råber
Foto: Rodrigo Antunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Fra 1-3 til 4-3 til 4-4.

Fredagens kamp mellem Guimaraes og Sporting var fuldstændig sindssyg.

Efter 57 minutter fuldendte svenske Viktor Gyökeres sit hattrick, da han gjorde det til 3-1, men sidenhen smed Sporting føringen og kom bagud, før de udlignede til allersidst.

Derfor var svenskeren også meget frustreret efter kampen.

Det gav han udtryk for overfor det portugisiske medie record.

– Vi skal vinde, når vi laver fire mål. Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi lukker fire mål ind.

– Måske slappede vi for meget af. Måske troede vi, at vi ville vinde komfortabelt. Men de er et godt hold, og så udnytter de det.

– At starte året med at score tre mål er ikke noget dårligt tegn… Det er en god start for mig, men jeg ville hellere have haft tre point i dag, lød det alt sammen fra den 26-årige svensker.

Gyökeres har lavet 21 mål i 17 kampe i den portugisiske liga i denne sæson.

Sporting ligger aktuelt nummer et i Primeira Liga, men både Porto og Benfica kan overhale Morten Hjulmand, Conrad Harder og kompagni, hvis de to klubber vinder deres kamp i hånden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P