Frank fremhæver tidligere Midtjylland-spids: En mundfuld
Brentford skal holde øje med den lange angriber, når turen går til St. Mary’s Stadium lørdag aften.
Brentford skal på besøg hos Premier Leagues absolutte bundprop.
Southampton venter for Thomas Franks tropper, når Brentford skal rejse sig fra nederlaget til Arsenal nytårsdag.
Men selvom Southampton ligger nummer chok, skal man ikke undervurdere hjemmeholdet, fortæller Thomas Frank.
Holdet har nemlig ændret i deres taktik siden Russell Martin fik sparket på sydkysten.
– Jeg har set de to kampe, de har spillet under den nye træner, Ivan Juric, og de har ændret lidt, indleder den danske manager.
– De tager knap så mange chancer, når de bygger op bagfra. I stedet spiller de den langt ind i mellem til [Paul] Onuachu, som er en mundfuld at styre, uddyber han til klubbens hjemmeside.
Brentfords fodbold-boss: Ikke nemt at erstatte Thomas FrankBrentford har stadig til gode at vinde på udebane i Premier League, hvor man i de foregående ni udekampe blot har hentet to point.
Ligeledes jagter hjemmeholdet fra Southampton sæsonens bare anden sejr, når Brentford gæster St. Mary’s Stadium.
Kampen mellem Southampton og Brentford fløjtes i gang klokken 16.00 og kan følges på Viaplay.