Premier League

De Ligt forsvarer Højlund: Ikke nemt at være United-angriber

Den danske angriber har haft en svær sæson i Manchester.

Rasmus Højlund
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

2 mål, 14 kampe.

Det er langt fra frygtindgydende tal, der klistrer sig til den danske landsholdsangriber Rasmus Højlund.

Kun to gange har danskeren fået nettet til at blafre i Premier League, hvilket er langt under de tårnhøje forventninger, der ofte er til Uniteds spidsangriber.

Men selvom danskeren har haft svært ved at finde vej til målet, er Højlunds hollandske holdkammerat Matthijs De Ligt sikker på, at tingene nok skal vende.

– Han (Rasmus Højlund, red.) er kun i gang med sit andet år i klubben, og han er stadig ung. Du kan se på hans attitude, at han kan udvikle sig meget. Han skal bare holde fokus, og så skal resultaterne nok komme, siger Matthijs De Ligt i et interview med Viaplay Sport.

– Det er ikke nemt at være angriber i en klub som Manchester United, for der hviler et stort pres på dine skuldre. Særligt som angriber, hvor klubben har haft nogle fantastiske spillere.

Manchester United ligger i øjeblikket på en skuffende 14. plads i Premier League.

Denne søndag møder Højlund og holdet deres ærkerivaler fra Liverpool, der fører ligaen komfortabelt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P