
AS Monaco forlænger med cheftræneren
Adi Hütter fortsætter i den franske klub.

Foto: Alexandre Dimou/Reuters/Ritzau Scanpix
I sidste sæson sluttede AS Monaco på andenpladsen i Ligue 1.
Aktuelt indtager man trejdepladsen i den bedste franske række.
Og det er resultater, som klubbens ledelse tilsyneladende er meget tilfredse med.
I hvert fald oplyser den franske klub på X, at man har forlænget aftalen med cheftræner Adi Hütter, der lige nu er i færd med sin anden sæson i spidsen for AS Monaco.
Den nye aftale strækker sig frem til sommeren 2027.
Tidligere i karrieren har den 54-årige østriger stået i spidsen for klubber som Borussia Mönchengladbach, Eintracht Frankfurt og RB Salzburg.
På rygtebasis kan han inden længe komme til at råde over en dansker i klubben.
