NordicBet Ligaen

Stolt Hobro-boss begræder salg: Spillemæssigt tab

Hobro har solgt midtbaneprofilen til Aalesund.

Mathias Kristensen på bolden
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Hobro har solgt en vigtig herre.

Det blev fredag aften officielt, at Mathias Kristensen for fremtiden skal tørne ud i norsk fodbold.

Og det er med blandede følelser, at Hobro må sende deres rutinerede general afsted.

– Mathias har med sit spil, professionalisme og gåpåmod vist vejen for vores unge trup og har været stærkt medvirkende til, at vi formåede at ændre vores spillestil så markant og så hurtigt efter hans ankomst i 2023, fortæller Lars Justesen til klubbens hjemmeside.

Derfor er det en blanding af stolthed og ærgrelse over, at man nu må undvære profilen, der fylder hos Justesen.

– Det siger sig selv, at salget af Mathias bliver et spillemæssigt tab for os, men vi er stolte over, at vi endnu en gang sælger en spiller til udlandet.

Officielt: Hobro sælger midtbaneprofil til Aalesund

Kristensen forlader et Hobro-mandskab, der har et vigtigt forår foran sig, hvis man vil være med i den sjove ende.

Nordjyderne indtager en aktuel ottende plads i NordicBet Ligaen, men har alt at spille for i den tætte række.

Mathias Kristensen nåede 51 kampe i Hobro-trøjen i denne omgang.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P