Officielt: Esbjerg fB skriver med rutineret højreback
Esbjerg har hentet Jacob Buus, der siden sommeren har været uden kontrakt.
Esbjerg fB henter højrebacken Jacob Buus, der har været uden klub siden juli 2024.
Det oplyser NordicBet Liga-klubben torsdag i en pressemeddelelse.
Den 27-årige forsvarsspiller, der tidligere har spillet for blandt andre AC Horsens, Sønderjyske og OB, trænede før jul med i den vestjyske klub, og her præstererede han altså nok til at overbevise.
– Jeg var taknemmelig for, at jeg kunne få lov at holde mig i gang med holdet i det sene efterår, og der blev jeg blot bekræftet i, at EfB er en god og stor klub med ambitioner og drømme.
– Jeg er selv en ambitiøs spiller og ønsker at være en del af et miljø, hvor man tør sigte efter mere, så jeg
mener, jeg passer godt ind i truppen, hvor der er et højt niveau og masser af vindermentalitet, lyder det fra Buus.
Jacob Buus skiftede i sommeren 2021 AC Horsens ud med belgiske Beveren, og selvom han halvandet år senere vendte retur til den østjyske klub, så er det en spiller med udlandserfaring, der nu ser frem til at møde ind på Gammel Vardevej.
Lungi jubler over Buus-tilgang: Leverer altid helhjertet indsats– Som person og som spiller er jeg meget lige til, og jeg er en type, der giver alt, hvad jeg har, og jeg glæder mig bare til at møde ind med holdet om en uge og tage hul på forberedelserne frem mod forårssæsonen, siger Jacob Buus.
Jacob Buus har fået kontrakt til sommeren 2027 i Esbjerg fB.