Medie: Brighton i virvar om stort angribertalent
Brighton ved ikke, hvad man skal stille op med unge Evan Ferguson.
Brighton råder over et stort angribertalent.
Navnet er Evan Ferguson, og han tog i første omgang fodboldverdenen med storm, da han brillerede i 2022/23-sæsonen.
Siden er succesen dog falmet en del, hvorfor man i Brighton-lejren ikke helt ved, hvad man skal stille op med unge Ferguson.
Ifølge transferjournalisten Ben Jacobs er der nemlig kommet henvendelser fra tre Premier League-konkurrenter.
Men Brighton har endnu ikke besluttet sig for, om man skal sælge eller beholde den 20-årige irer.
Angiveligt har både Arsenal, Fulham og West Ham forhørt sig om Brightons angribertalent.
I den indeværende sæson har Evan Ferguson spillet 14 kampe og blot scoret ét enkelt mål.
Mod enden af den forgangne led Ferguson en ankelskade, som også holdt ham ude af opstarten til denne sæson.
Brighton-angriberen har været helt ude af truppen i de to forgangne kampe mod henholdsvis Brentford og Aston Villa.
I Brighton har Evan Ferguson kontrakt frem til 2029.