Medie: Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er tæt på ny klub
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen er angiveligt tæt på at skulle en tur over Atlanten.
Der er optræk til et klubskifte for Mathias ‘Zanka’ Jørgensen.
Således skrev det belgiske medie La Dernière Heure søndag, at Anderlecht er villige til at rive den danske midtstoppers kontrakt itu, såfremt man får Jan Verthongen fit og samtidig finder en ny midtstopper til truppen.
Mandag tegner der sig nu endnu et billede af, at ‘Zanka’ snart er fortid i Anderlecht.
I hvert fald beretter Bold, at han nærmer sig en aftale med LA Galaxy.
MLS-klubben skulle være klar til at udstyre ham med en aftale af to års varighed.
Mathias ‘Zanka’ Jørgensens nuværende aftale med Anderlecht strækker sig frem til sommer.
Ender skiftet med at gå igennem, kan han blandt andre se frem til at blive holdkammerat med Marco Reus.