Medier: Zanka og Anderlecht enige om januar-exit
Mathias ‘Zanka’ Jørgensen kan forlade den belgiske storklub allerede til januar, skriver belgisk medie.
Mathias ‘Zanka’ Jørgensens tid i Anderlecht er angiveligt ved at lakke mod enden.
Den rutinerede dansker kom til Anderlecht i sommer, men har ikke levet op til forventningerne i den belgiske storklub, skriver den store belgiske avis La Dernière Heure ifølge Voetbal Nieuws.
I fredags gik det helt galt for 34-årige Zanka, som blev buhet af egne fans, og nu er klubben og danskeren enige om, at et exit nok er den bedste løsning.
– Han står tæt på udgangen, skriver La Dernière Heure, og bemærker samtidig, at Zanka angiveligt også selv ønsker en luftforandring.
Hans kontrakt udløber først til sommer, men efter bataljen med klubbens fans ligner et exit den eneste udvej, skriver mediet.
Derfor er klubben angiveligt villige til rive Zankas kontrakt over og lade ham på en fri transfer.
Det kræver dog, at Anderlecht får Verthongen tilbage på fode samt hentet en erstatning midterforsvaret, skriver mediet.
Det belgiske medie L’Avenir har også historien og skriver ydermere, at en tilbagevenden til den danske liga kunne være en mulighed for Zanka.
‘Zanka’ har spillet i F.C. København ad flere omgange og er noteret for mere end 300 kampe for FCK. I Anderlecht har han fået 26 kampe.