Landsholdsåret 2024: Vi er glade, men ikke ligeglade
Der blev kaldt til fest. Landsholdet kom. De fik points – og vi er glade. Men ikke ligeglade. For vi er krævende og vil have mere end tre points.
HerrelandsholdetEn slutrunde i det tyske og avancement i Nations League. Flot, når det sættes på hylden.
Men det har ikke være en fest. Spillemæssige knaster, manglende mål og kun fuld plade i egen stue. Fem sejre i 2024, alle fem på hjemmebane, de tre i det vi kalder venskabelige kampe.
En folkelig undersøgelse vil sige godkendt. Og så ikke mere om, at vi er en lille nation – vi er en større fodboldnation end vores omdømme, for der står slutrunder per definition og med udvidelsen af EM, VM og Nations League hører det efterhånden under begrebet “et krav”, at vi er med de andre store.
Årets helt store skuffelse var EM-slutrunden i Tyskland. Landsholdet krøb med blandt de 16 sidste (ud af 24), men rejste hjem uden en sejr og med blot to scorede mål. Efterveerne var et farvel til et par spillere (Simon Kjær og Thomas Delaney) og landstræner Kasper Hjulmand.
Så opstod den spøjse situation, at tre landstrænere nåede at blive udnævnt. Så 2024 havde en firkløver på det sæde, der bestemmer. Historisk også internationalt. Aldrig set før.
Der er arbejdet meget – og hårdt – på at få uafgjort
Flemming Toft
Spillet blev aldrig forløst, men bundlinjen viste tilfredshed. To sejre i 10 betydende kampe, fem uafgjorte. Det har givet plads til et par playoff-kampe mod Portugal næste marts.
Parken er simpelthen det bedste festlokale, vi er der, vi gør os umage med hatte og briller og halstørklæder i de rigtige farver, og smører stemmen til mere end “Der er et yndigt…”. Vi har indøvet få linjers vers, der rammer hver enkelt spiller ind, der er medvind uanset luftstrømmen. Og vi går glade derfra med sejre over Schweiz, Færøerne, Sverige og Norge.
Men der mumles på vejen ud af året 2024, for der mangler stadig noget spillemæssig flow, noget holdbart medrivende, noget der statuerer profiler. Der er arbejdet meget – og hårdt – på at få uafgjort.
Spillet trænger til personligheder. Vi har for eksempel nogle angribere, der ikke har markeret sig. Måske også fordi spillet ikke har været lagt nok an på at fodre de forreste – i dybden, fra kanterne, fra hvor-som-helst. Og fordi den ventede skarphed ikke har været der.
Rasmus Højlund har ikke scoret på landsholdet i 12 kampe siden 17. oktober 2023), Jonas Wind har ikke scoret i 12 kampe (siden 14. oktober 2023), Kasper Dolberg har ikke scoret i 17 kampe (siden 25. september 2022) og Yussuf Poulsen har lavet tre mål i sine seneste 14 landskampe.
Spændende hvad den nye, sidst udnævnte landstræner, Brian Riemer, får vist os. Han skal ikke bedømmes på introduktionsinterviews, men på resultater – og lige så meget på landsholdets udtryk. Vi vil så gerne have mere at glædes over.
Nogle nye stak snuden frem i 2024. Gustav Isaksen, Albert Grønbæk, Patrick Dorgu, Mads Roerslev, Morten Frendrup og Morten Hjulmand, der for alvor tog en fast startplads. Andre ser frem mod 2025. Jens Stage, Matt O´Riley, Conrad Harder, Anton Gaaei, Jesper Lindstrøm og hvem ved Mathias Kvistgården.
En samling til opmuntring på forhånd. Forhåbentlig får vi diversiteter at se, altså spillere der er så forskellige med kvalitet, at de skiller sig ud. Til glæde for resultaterne, til glæde for os.
Vi er mange der spændte ser frem mod 2025. Og vi glæder os.
