Ipswich-helt ikke i tvivl: Vidste Jørgensen ville ramme mig
Liam Delap trak straffespark mod Filip Jørgensen.
Filip Jørgensen fik en kedelig hovedrolle mandag aften.
Den danske U21-landsholdskeeper havde fået en sjælden start i Premier League, men det fortrød Enzo Maresca nok hurtigt.
Efter bare ti minutter begik Chelsea-keeperen nemlig straffespark på Liam Delap, som ikke var i tvivl om, at der var kontakt.
– Jeg ved ikke, hvad der ramte mig, men noget gjorde.
– Jeg prøvede bare at komme på bolden før Filip Jørgensen, han kom hurtigt ud, så jeg vidste, at han ville ramme mig, hvis jeg ikke kom rundt om ham, fortæller Liam Delap til Sky Sports.
Du kan se straffesparks-situationen i videoen over artiklen.
Det lykkedes ikke Chelsea at komme tilbage i opgøret, hvorfor The Blues taber terræn i toppen af Premier League.
Således er Chelsea nu ti point efter Liverpool, som suverænt topper Premier League.